. .
.
.
Click here for additional contact information Order securely online now . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
Click to view other testimonials from our clients
...more testimonials

Stiftelse af et aktieselskab i Storbritannien - en introduktion til vore services på dansk

Hvorfor stifte et aktieselskab i Storbritannien?

Udenlandske selskaber og privatpersoner stifter ofte selskaber i Vesteuropa for at opnå en høj grad af lokal tilstedeværelse. EU-udvidelsen pr. 1. maj betyder, at der kan opnås adgang til et marked med over 340 mio. indbyggere – verdens største økonomiske område.

Der er overbevisende grunde til at vælge Storbritannien som basis for nye aktieselskaber og datterselskaber, uanset i hvilke EU-lande en virksomhed påtænker at drive virksomhed. I Storbritannien er det muligt at stifte et nyt selskab inden for 24 timer. Til sammenligning håber Spanien at kunne nedbringe den tid, det tager at stifte et selskab, fra tre måneder til seks uger senest i 2006. Man støder på tilsvarende anmeldelsestider i mange andre europæiske lande.

Omkostningerne ved selskabsstiftelse i Storbritannien er også betydeligt lavere, hvilket gør det meget attraktivt sammenlignet med andre europæiske lande, hvor der ofte kræves advokater eller dommere, så omkostningerne yderligere forøges. Mange EU-medlemsstater fastsætter desuden høje niveauer med hensyn til startkapital, hvorved små virksomheder og privatpersoner hindres i at stifte selskaber. I Storbritannien er der reelt set ingen krav om minimumskapital. Et selskab kan etableres med kapital bestående af kun én aktie.

I Storbritannien kan enhver stifte et selskab uanset statsborgerskab. Ud over kravet om hjemsted i Storbritannien kan privatpersoner og juridiske personer med bopæl eller hjemsted hvor som helst i verden være aktionærer i et britisk selskab, ligesom de kan sidde i dets direktion.

Til dem, der ikke er bekendt med kravene og reglerne vedrørende stiftelse af et nyt selskab, indeholder dette website også alle de basale oplysninger, som er nødvendige for at kunne forstå processen. I afsnittet om kundesupport gøres der endvidere rede for fordelene ved at stifte et aktieselskab. Afsnittet beskæftiger sig også med spørgsmål angående strukturering og opretholdelse af et selskab.

Hvis De leder efter en omfattende service i forbindelse med Deres britiske selskab, bør De også overveje vore sekretærservices til virksomheder. Disse omfatter:

  • Hjemstedsfaciliteter for London og Cheshire
  • Services i forbindelse med registrering af britiske varemærker
  • Ansættelse af sekretærer i erhvervsvirksomheder
  • Services i forbindelse med registrerede ejere
  • Vedligeholdelse af lovpligtige registreringer, som kræves af det britiske aktieselskabsregister (herunder CompanyView, som giver online adgang til lovpligtige registreringer)
  • Aktionæroverenskomster

Om Company Registrations Online

Dette website er beregnet til at give Dem alle de fornødne oplysninger og faciliteter, som er nødvendige for at oprette Deres nye aktieselskab i Storbritannien online. Vi tilbyder en helt igennem sikker online bestillingsservice med en række forskellige betalingsmuligheder samt en gratis interaktiv facilitet, hvor De kan checke Deres foreslåede selskabsnavn online. Da vi er en af de meget få autoriserede brugere af det britiske aktieselskabsregisters elektroniske facilitet til stiftelse af selskaber, leverer vi en hurtig, effektiv og uforlignelig service. Vi har forpligtet os til de højeste standarder inden for kundeservice, hvilket ses af, at vi har opnået den UKAS-akkrediterede ISO9001-kvalitetssikringsstandard.

Company Registrations Online Limited drager fordel af den administrerende direktørs 20 års erfaring og er en videreførelse af en virksomhed, der så dagens lys i 1993. Virksomheden etablerede verdens første helt igennem online selskabsstiftelsesservice i 1998, og selv om den hurtigt og i vid udstrækning blev efterlignet, har vi tiltro til, at denne facilitet fortsat er den mest omfattende og brugervenlige facilitet, der findes.

Ud over selskabsstiftelse indeholder websitet omfattende oplysninger om aktieselskabers beskaffenhed og struktur, registrering af varemærker, aktionæroverenskomster, vor service til vedligeholdelse af lovpligtige dokumenter, virksomhedssøgninger, hvorved dokumenter kan leveres til Deres desktopcomputer inden for få timer, et stort udvalg af relaterede ekstra services og gratis downloading af en lang række formularer fra det britiske aktieselskabsregister. Professionelle kunder såsom revisorer og advokater samt andre, der regelmæssigt beskæftiger sig med selskabsstiftelse, kan også drage fordel af almindelige rabatter og incitamenter.

En dokumentationspakke, som er i fuld overensstemmelse med britisk selskabsret

Hvad enten De vælger at modtage Deres selskab på cd-rom eller i papirformat, er vor filosofi dybt forankret i levering af høj kvalitet, som er pengene værd. Vi mener, at alle vore kunder fortjener at få den bedste service, vi kan tilbyde. I modsætning til de fleste andre, der er befuldmægtigede til at stifte selskaber, tilbyder vi derfor kun én form for service – den bedste! De enkelte selskabspakker, som vi leverer, indeholder alt det fornødne for at kunne overholde de selskabsretlige regler fuldt ud med hensyn til det lovbefalede papirarbejde. Det betyder, at vi udfylder alle forhandlingsreferater, lovpligtige protokoller og officielle formularer på Deres vegne, ligesom vi sikrer, at alle de fornødne formularer og beslutninger indsendes korrekt til aktieselskabsregisteret. Hvis De undersøger den service, som de fleste af vore britiske konkurrenter leverer, vil De opdage, at den for størstedelens vedkommende enten skal lægges oven i basisomkostningen eller overlades til Dem, efter at De har erhvervet selskabet.

Company Formations | Trademark Registration | Shareholder Agreements | Registered Office Facilities | Managed Compliance Service | Links | Home

.
(c) 1999-2009 | Press Releases | Terms and Conditions | Privacy Policy | Site Map | XML | RSS | Links
.
.
.   .
Company Registrations Online Limited is a company registered in England and Wales with company number 3838753, VAT registration number 732 4047 59
Click to email